SKI WEAR
A.Kjærbede Ski Wear er skabt til bevægelse i kolde omgivelser, hvor funktion og look går hånd i hånd. Kollektionen samler skijakker, skibukser og skibriller i et teknisk univers, designet til både aktive dage på pisten og et skarpt, rent udtryk i bjerglandskabet.
Skijakker og skibukser er udviklet med fokus på både design og funktion. De er vind- og vandtætte med et vandsøjletryk på 10.000 mm og fuldt tapede syninger, der beskytter mod sne og fugt. Ventilation under armene med lynlås sikrer åndbarhed under aktivitet, mens justerbare detaljer som snefang, hætte, cuffs med velcro samt snore ved anklerne og indbygget bælte giver en fleksibel og præcis pasform. Resultatet er et clean look, hvor tekniske features er integreret uden at forstyrre det minimalistiske design.